14 mia. bag Vestas’ rekordordre

Aldrig før har den danske stats eksportfond lagt ryg til så stort et beløb på én gang. Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, stiller garantier for i alt 14 mia. kr. til to enorme havvindmølleparker ud for Englands østkyst – og alle 184 møller skal leveres af Vestas.

Det oplyste EIFO i en pressemeddelelse onsdag den 11. november 2026. Parkerne hedder Vanguard East og Vanguard West og bygges i Nordsøen ud for Norfolk i Storbritannien. Ifølge fonden er det dens største finansiering til dato, og den understøtter samtidig den største ordre, Vestas nogensinde har fået.

Regning på 104 mia. kr.

Bag parkerne står den tyske energikoncern RWE og den amerikanske kapitalfond KKR, som ejer halvdelen hver. Ifølge en pressemeddelelse fra RWE løber den samlede investering op i omkring 12 mia. pund – ca. 104 mia. kr. – inklusive de kabler og anlæg, der skal føre strømmen i land.

Hovedparten er lånt. 35 internationale banker stiller 11,1 mia. pund (ca. 96 mia. kr.) til rådighed som lån plus 1,7 mia. pund (ca. 15 mia. kr.) i øvrige kreditfaciliteter. RWE kalder det den største projektfinansiering nogensinde i britisk havvind. Den britiske statsfond National Wealth Fund er med for 1 mia. pund (ca. 8,7 mia. kr.), mens EIFO og tyske Euler Hermes stiller kreditdækning.

Hver park får 92 Vestas-møller på 15 megawatt – blandt de kraftigste havmøller på markedet, ifølge RWE. Tilsammen giver det 2,8 gigawatt, og når begge parker kører, ventes de at kunne dække det årlige elforbrug i omkring 3 mio. britiske husstande.

Selve mølleordrerne er ikke nye. Vestas fik dem i hus i februar og marts 2026, fremgår det af selskabets egne nyheder. Det nye er, at pengene til at bygge parkerne nu er på plads.

Staten hæfter

For almindelige danskere er pointen denne: EIFO er statens fond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut. En garanti betyder kort fortalt, at fonden hæfter over for långiverne, hvis låntageren ikke kan betale. Der bliver altså ikke overført 14 mia. kr. til Storbritannien – men den danske stat påtager sig en risiko for at hjælpe en dansk eksportordre i mål.

Og hjælpen kommer på et tidspunkt, hvor havvind har det svært. Ifølge EIFO mangler der fortsat en endelig investeringsbeslutning for omkring 48 gigawatt havvind, som er tildelt i Europa siden 2015. I første halvår af 2026 nåede kun ét europæisk projekt så langt. I samme periode tildelte de europæiske lande støtte til 8,4 gigawatt ny havvind, mens der kun blev rejst kapital til 0,6 gigawatt.

»Det her er to store projekter,« siger Peter Boeskov, der er kommerciel direktør for store virksomheder i EIFO, i pressemeddelelsen. Han peger på, at havvind lige nu har brug for, at flere projekter kommer fra tegnebrættet og ud på havet, og at det kræver en fornuftig balance mellem indtægter, omkostninger og fordeling af risiko, før bankerne vil være med.

De britiske parker har netop den slags sikkerhed. Begge fik i januar 2026 en 20-årig statslig prisaftale, en såkaldt differencekontrakt, som sikrer en fast afregningspris på 91,20 pund pr. megawatt-time i 2024-priser, oplyser RWE. Det svarer til ca. 79 øre pr. kilowatt-time.

Hos Vestas kalder finansdirektør Jakob Wegge Larsen ifølge EIFO finansieringen et eksempel på, hvordan offentlige finansielle institutioner kan være med til at få vigtig energiinfrastruktur bygget.

Byggestart i 2027

Arbejdet på havet ventes at begynde i starten af 2027. Fundamenterne til Vanguard West skal installeres i første halvår af 2027, og derefter følger Vanguard East, oplyser både EIFO og RWE. På land er arbejdet med kabler og transformerstationer allerede langt fremme.

For Vanguard East har Vestas tidligere oplyst, at mølleleverancerne begynder i fjerde kvartal 2028. Vestas skal også servicere møllerne de første fem år. Begge parker ventes at være i fuld drift i 2030.

EIFO har ifølge fonden selv været med til at finansiere over 200 vindprojekter verden over med en samlet kapacitet på omkring 45 gigawatt.