Vestas-ordrer dykker 27 procent

Aldrig før har Vestas tjent så meget pr. aktie. Alligevel gemmer vindmøllegigantens nye regnskab på et tal, der stikker: Kunderne bestilte over en fjerdedel færre vindmøller end på samme tid sidste år.

Det fremgår af den delårsrapport for tredje kvartal, som Aarhus-selskabet sendte ud onsdag morgen den 11. november 2026. Fra juli til september faldt ordreindgangen på vindmøller med 27 pct. til 3.377 megawatt (MW – et mål for møllernes samlede effekt) fra 4.606 MW i samme kvartal i 2025. Målt i penge gled ordrerne fra 4,6 til 4,1 mia. euro, altså fra ca. 34,3 til ca. 30,6 mia. kr.

Ifølge rapporten skyldes faldet især færre ordrer på landmøller i USA.

Rekord på bundlinjen

Mens ordrerne faldt, voksede forretningen. Omsætningen steg 6 pct. til 5.677 mio. euro (ca. 42,4 mia. kr.) i kvartalet. Driftsoverskuddet før særlige poster – indtjeningen fra selve forretningen før engangsudgifter – blev 483 mio. euro, ca. 3,6 mia. kr.

Det giver en overskudsgrad på 8,5 pct. mod 7,8 pct. året før. Sagt på en anden måde: Hver gang Vestas solgte for 100 kr., blev 8,50 kr. til driftsoverskud.

Efter skat tjente selskabet 323 mio. euro (ca. 2,4 mia. kr.) i kvartalet mod 304 mio. euro året før. Resultatet pr. aktie nåede 1,14 euro, ca. 8,50 kr., hvilket selskabet selv kalder det højeste nogensinde.

Topchef Henrik Andersen skriver i meddelelsen, at Vestas fortsatte den positive kurs i kvartalet. Han beskriver samtidig årets første ni måneder som præget af usikkerhed og høje energipriser.

Havmøller sluger kassen

Der er flere skår i glæden end ordrerne. Den justerede frie pengestrøm – de penge, der er tilbage, når regninger og investeringer er betalt – faldt til 99 mio. euro (ca. 740 mio. kr.) fra 508 mio. euro (ca. 3,8 mia. kr.) i tredje kvartal 2025. For årets første ni måneder er tallet negativt med 340 mio. euro, ca. 2,5 mia. kr.

Samtidig leverede Vestas langt flere havmøller: 964 MW i kvartalet mod 544 MW året før. Men ét europæisk havmølleprojekt blev dyrere at gennemføre end ventet og trak resultatet ned, oplyser selskabet. Hvor stor ekstraregningen er, fremgår ikke af rapporten.

Også i servicedelen, hvor Vestas vedligeholder kundernes møller, faldt overskudsgraden en smule, til 16,5 pct. fra 17,0 pct.

581 milliarder venter

For de ansatte og aktionærerne er der trods alt arbejde og penge i vente. Den samlede ordrebog på møller og serviceaftaler lød ved udgangen af september på 77,9 mia. euro, ca. 581 mia. kr. Det er 9,7 mia. euro mere end et år tidligere og svarer til godt tre et halvt års omsætning på det niveau, Vestas venter i år.

Antallet af fuldtidsstillinger er vokset til 39.480 fra 37.275. Stigningen skyldes ifølge rapporten især, at Vestas i andet kvartal overtog vingefabrikker i Indien og Mexico.

Aktionærerne får fortsat penge retur: Aktietilbagekøbet på 400 mio. euro (ca. 3,0 mia. kr.), som begyndte i august, kører videre til midten af december.

Vestas har samtidig indsnævret sine forventninger til hele 2026. Omsætningen ventes nu at lande på 20,5–21,5 mia. euro (ca. 153–160 mia. kr.) mod før 20–22 mia. euro. Overskudsgraden før særlige poster ventes at blive 7,5–8,5 pct. mod før 7–9 pct. Midten af begge spænd er altså den samme som før. Investeringerne skrues ned til ca. 1,0 mia. euro fra ca. 1,2 mia. euro.

Så sent som i august løftede selskabet ellers forventningen til overskudsgraden fra 6–8 til 7–9 pct., fremgår det af en selskabsmeddelelse fra dengang.

Næste store dato er den 11. februar 2027, hvor Vestas fremlægger årsregnskabet for 2026. Generalforsamlingen er sat til den 6. april 2027, viser selskabets finanskalender.