Nordea arkiverede 200.000 alarmer

Mere end 200.000 gange slog Nordeas elektroniske overvågning alarm over en transaktion. Og mere end 200.000 gange røg alarmen i arkivet, uden at nogen undersøgte, hvad der lå bag. I samme periode solgte banken 500- og 200-eurosedler for over 85 mio. euro – ca. 635 mio. kr. – til fem kunder, der levede af valutaveksling og pengeoverførsler, uden at undersøge, hvad pengene skulle bruges til.

Sådan beskriver Københavns Byret sagen i det domsresumé, retten offentliggjorde mandag 9. november 2026. Resultatet er en bøde til Nordea på 155 mio. kr. for at bryde hvidvaskloven i årene 2012–2015.

Alligevel er det ikke bøden, der er den store overraskelse. Det er alt det, banken slap for. Anklagemyndigheden havde krævet 6,6 mia. kr. Nordea ender på godt 2 pct. af det beløb og blev frifundet i fem af sagens syv forhold.

Dømt for to ting

Hvidvask er, når penge fra kriminalitet bliver sluset ind i det almindelige system, så de ser lovlige ud. Banker har pligt til at holde øje, undersøge og slå alarm til myndighederne. Det var den pligt, sagen handlede om. Den handlede ikke om, hvorvidt Nordea eller bankens ansatte selv har hvidvasket penge, understreger retten. Ingen nuværende eller tidligere medarbejdere har været sigtet eller tiltalt, oplyser Nordea.

Banken blev delvist dømt i to forhold:

• De store sedler: Seks virksomheder med valutaveksling og pengeoverførsler købte euro i Nordea. Fem af dem var kunder i banken. Retten fandt, at banken handlede groft uagtsomt – altså særligt skødesløst – da den solgte dem sedler for over 85 mio. euro uden at undersøge formål og baggrund, selv om der var faresignaler. Den sjette virksomhed var ikke kunde, og her blev banken frifundet.
• De arkiverede alarmer: Over 200.000 transaktionsalarmer blev ifølge resuméet systematisk arkiveret over en længere periode uden undersøgelse. Dermed fik Hvidvasksekretariatet, som er den myndighed, bankerne skal underrette, ikke besked i tide om mistænkelige transaktioner. Her fandt retten ifølge resuméet, at banken handlede med forsæt.

Anklagemyndigheden fik dog ikke medhold i, at selve overvågningssystemet var sat forkert op.

Her faldt anklagen

De fem forhold, hvor Nordea gik fri, var blandt de tungeste i anklageskriftet. Ifølge domsresuméet handlede de om:

• manglende overvågning af indgående betalinger hos 25 kunder
• kundeforhold med 11 selskaber i samme koncern
• 34 indgående transaktioner til selskaber i den koncern
• 253 erhvervskunder, som ikke var klassificeret som højrisiko
• bankens forbindelser til andre banker i udlandet, såkaldte korrespondentbanker

I flere tilfælde var beviserne ikke stærke nok. Otte af de 11 koncernselskaber var blevet kunder, før den periode sagen dækker. For de sidste tre viste bankens egne kreditnotater, at Nordea kendte nok til, hvor pengene kom fra. Dele af anklageskriftet blev desuden afvist, fordi beskrivelsen af forholdene var for upræcis.

Fem dommere afgjorde sagen – to juridiske dommere og tre domsmænd, som er almindelige borgere, der dømmer med. De var enige om resultatet.

Ti år undervejs

Sagen har været længe undervejs. Ifølge Nordeas egen gennemgang og NSK, National enhed for Særlig Kriminalitet, ser forløbet sådan ud:

• 2012: Finanstilsynet vurderer, at Nordeas overvågning af transaktioner er tilfredsstillende, skriver banken.
• 2015: Et nyt tilsynsbesøg ender med påbud.
• 2016: Finanstilsynet melder Nordea til politiet.
• 2019: Kort før sagen skal for retten, kommer der nye oplysninger fra Finanstilsynet, og efterforskningen begynder forfra, oplyser NSK.
• Juli 2024: NSK rejser tiltale.
• 19. maj 2025: Første retsmøde i Københavns Byret.
• 9. november 2026: Dommen falder efter mere end 65 retsdage.

Den lange ventetid fik betydning for bøden. Retten skriver, at den lagde vægt på politiets og anklagemyndighedens lange sagsbehandlingstid, og at perioder uden fremdrift ikke var forklaret. Bøden blev i øvrigt fastsat ud fra, hvor grove og omfattende overtrædelserne var, hvor store transaktionerne var, og hvad banken kan have sparet ved ikke at gøre det, loven krævede.

Banken har sat penge til side

Nordea fortæller i en børsmeddelelse, at banken allerede har sat tilstrækkeligt med penge til side, og at dommen derfor ikke har nogen umiddelbar økonomisk effekt. Banken lavede første gang en hensættelse til hvidvasksager i første kvartal 2019.

Kunderne mærker heller ikke noget til sagen, skriver Nordea på sin danske hjemmeside.

Banken peger samtidig på, hvor meget der er sket siden. Da tiltalen kom i 2024, oplyste Nordea, at den havde brugt 11 mia. kr. på at bekæmpe økonomisk kriminalitet og havde 3.400 medarbejdere på opgaven. I dag skriver banken, at beløbet er over 15 mia. kr.

To læsninger af dommen

Begge sider finder noget at glæde sig over. Nordeas chefjurist i Danmark, Anders Holkmann Olsen, kalder det i en pressemeddelelse tilfredsstillende, at banken er frifundet i de væsentligste forhold. Han siger samtidig, at banken tager en bøde meget alvorligt. Nordea har tidligere erkendt, at kontrollerne dengang kunne have været bedre, men har afvist, at der var tale om noget strafbart.

Hos NSK hæfter specialanklager Karen Moestrup Jensen sig ved, at retten har slået fast, at Nordea brød loven flere gange og svigtede sin rolle i værnet mod hvidvask. Hun erkender også, at banken er frifundet i væsentlige dele af sagen, og at bøden derfor er langt lavere end krævet.

Kan ende i landsretten

Sagen er ikke nødvendigvis slut. »Vi vil nu nærlæse dommen og vurdere, om sagen skal ankes,« siger Karen Moestrup Jensen i NSK’s pressemeddelelse.

Nordea har heller ikke besluttet sig. Ifølge bankens børsmeddelelse er ankefristen to uger fra dommen. Anker anklagemyndigheden, får Nordea yderligere to uger til at svare igen. En ankesag vil skulle føres ved Østre Landsret og kan under visse betingelser ende i Højesteret.

Hele dommen er endnu ikke offentlig. Københavns Byret oplyser, at en anonymiseret udgave bliver lagt frem senere. Først da kan man læse alle rettens begrundelser.