OECD-TAL:
Uddannelse giver kun 23 pct. ekstra
Danskere med en videregående uddannelse tjener i gennemsnit kun 23 pct. mere end dem, der stoppede efter gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Kun Norge ligger lavere i OECD, viser en ny beregning fra CEPOS.
En tysker med en videregående uddannelse tjener i gennemsnit 53 pct. mere end en landsmand, der stoppede efter gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. I Danmark er lønbonussen kun 23 pct., altså mindre end halvdelen. Det viser en ny beregning fra tænketanken CEPOS, der bygger på tal fra OECD, de rige industrilandes samarbejdsorganisation.
Ud af 35 OECD-lande er det kun Norge, der har en lavere såkaldt lønpræmie end Danmark. Lønpræmien er det ekstra, man i gennemsnit tjener ved at tage en videregående uddannelse. Gennemsnittet for OECD-landene er 54 pct., oplyser CEPOS i en pressemeddelelse onsdag.
Kun Norge er lavere
Sammenligningen gælder personer med en videregående uddannelse over for personer, hvis højeste uddannelse er en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Sagt på en anden måde: Når den gymnasie- eller erhvervsuddannede i gennemsnit tjener 100 kr., tjener den med en videregående uddannelse 123 kr. i Danmark. I gennemsnit på tværs af OECD er tallet 154 kr.
Danmark ligger også langt fra de store lande mod syd. Ud over Tyskland med 53 pct. er lønpræmien 57 pct. i Frankrig og 48 pct. i Spanien, fremgår det af CEPOS’ beregning. Norges tal står ikke i beregningen.
OECD-gennemsnittet på 54 pct. går også igen i OECD’s egen årlige uddannelsesrapport, Education at a Glance 2025. Her påpeger OECD, at billedet varierer: I nogle lande er der få højtuddannede, og de får en stor lønbonus. I andre lande er videregående uddannelse mere udbredt, og lønforskellene er mindre.
Skatten tager en bid
Ifølge CEPOS’ cheføkonom, Mia Amalie Holstein, er den lave lønpræmie ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Problemet opstår ifølge hende, når den i forvejen beskedne løngevinst møder et progressivt skattesystem. Det er et system, hvor man betaler en større andel i skat af de sidste kroner, jo mere man tjener. Så bliver der endnu mindre tilbage efter skat, og det svækker ifølge CEPOS den økonomiske gevinst ved at uddanne sig.
Fra 2026 er der tre ekstra skattetrin oven i bundskatten. Ifølge Skattestyrelsen betaler man 7,5 pct. i mellemskat af personlig indkomst over 641.200 kr. efter AM-bidrag. Det er den skat, der til og med 2025 hed topskat. Over 777.900 kr. kommer yderligere 7,5 pct. i den nye topskat, og over 2.592.700 kr. betaler man 5 pct. i toptopskat. Kommuneskatten kommer oveni.
Mia Amalie Holstein peger også på SU’en. Den høje SU gør det generelt mere attraktivt at tage en uddannelse. Men ifølge cheføkonomen giver den ikke unge nogen ekstra grund til at vælge netop de uddannelser, der giver den højeste løn og produktivitet.
CEPOS: Fjern skatten
Tænketanken beskriver sig selv som borgerlig-liberal og har et klart bud på, hvad der skal ske:
»En oplagt løsning er at fjerne top- og mellemskatten«
– Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, i en pressemeddelelse 18. november 2026
Samtidig foreslår CEPOS, at SU’en på kandidatdelen, altså overbygningen efter bacheloruddannelsen, bliver lavet om til et lån. Ifølge tænketanken vil det få flere unge til at vælge uddannelser, der giver højere løn og produktivitet.
Hvad sker der nu?
Forslagene er CEPOS’ egne og er ikke vedtaget politik. Hvis mellem- og topskatten skal afskaffes, eller SU’en skal laves om, kræver det et flertal i Folketinget.
Pressemeddelelsen siger ikke, hvad forslagene vil koste statskassen, og heller ikke, hvor mange unge der forventes at vælge en anden uddannelse. Den nævner heller ikke, hvilket år OECD-tallene dækker.
Kilder (6)
- CEPOS – pressemeddelelse via Via Ritzau, 18. november 2026
- CEPOS – beregning: Danmark har den næstlaveste lønpræmie i OECD
- OECD – Education at a Glance 2025, Executive summary
- OECD – Education at a Glance 2025, kapitel A4 om lønfordele ved uddannelse
- Skattestyrelsen – Bundskat, mellemskat, topskat og toptopskat
- CEPOS' nyhedsrum på Via Ritzau (selvbeskrivelse)


