C25

ERHVERV

BIOTEK-ALARM:

Biotekhåb jager penge i USA

Danske biotekselskaber må ofte til USA for at finde penge til at vokse, og pengene kan kræve, at virksomheden flytter med. Nu vil Dansk Erhverv og Dansk Biotek have pensionskasserne til at hjælpe med at holde selskaberne i Danmark.

Foto: Goldmund100 / Wikimedia Commons (CC BY-SA 3.0)

Forskerne, talentet og idéerne er der. Men når et dansk biotekselskab skal bruge de helt store millioner for at vokse, ender jagten på penge ofte i USA. Og de amerikanske penge kan komme med en betingelse: at aktiviteterne flytter med over Atlanten.

Det advarer Dansk Erhverv og brancheforeningen Dansk Biotek om onsdag. I et fælles udspil kommer de med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan holde på sine unge biotekselskaber. Et af forslagene er en nordisk udgave af en fransk model, der skal få pensionskasserne til at investere flere penge i vækstvirksomheder.

Milliarder på spil

Det handler om en af Danmarks største pengemaskiner. Life science, som dækker medicin, biotek og medicinsk udstyr, eksporterede sidste år for 208 mia. kr. Det svarer til 22 pct. af Danmarks samlede vareeksport, oplyser Dansk Erhverv.

Ifølge Dansk Biotek står branchen i dag for over halvdelen af væksten i Danmarks BNP, altså den samlede værdi af det, landet producerer. Foreningens administrerende direktør, Morten Engsbye, peger samtidig på, at omkring 70 pct. af alle nye lægemidler i dag kommer fra små biotekselskaber. Hans pointe er, at hvis de små selskaber ikke vokser op herhjemme, kan fremtidens medicin, arbejdspladser og vækst ende et andet sted.

Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, kalder situationen uholdbar og advarer mod at slå sig til tåls med branchens succes:

»Det dummeste vi kan gøre nu, er at tage vores styrkeposition for givet.«

– Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, 18. november 2026

Ifølge de to organisationer skærpes konkurrencen samtidig fra USA og Kina, som bruger enorme summer på forskning og udvikling.

Færre nye selskaber

Bekymringen findes også hos investorerne. Venturefonden Sunstone, som investerer i unge selskaber, har undersøgt udviklingen og skriver på sin hjemmeside, at antallet af nye danske selskaber, der udvikler nye behandlinger, voksede frem til 2018. Siden er tallet faldet, og i 2025 nåede det det laveste niveau. Samtidig hober tidlige selskaber sig op i køen til den næste og større finansieringsrunde, en såkaldt Series A, hvor kampen om pengene er hård.

Der er dog også gode nyheder. Novo Nordisk Fonden oplyste i januar, at venturekapitalen til dansk biotek er mere end firedoblet siden 2018, hvor fonden etablerede inkubatoren BioInnovation Institute (BII). Fonden bevilgede samtidig op til 5,5 mia. kr. til BII for perioden 2026–2035. Ifølge Erhvervsministeriets årlige analyse af branchen var der ved udgangen af 2025 desuden udenlandske direkte investeringer for 102 mia. kr. i dansk life science.

Dansk Erhverv og Dansk Biotek peger derfor især på ét problem: adgangen til kapital, når selskaberne skal vokse sig store.

Din pension skal i spil

Udspillet indeholder blandt andet disse forslag:

  • Forskning for 4 pct. af BNP i 2030. Cirka en tredjedel skal betales af det offentlige og to tredjedele af private.
  • Stabile basismidler til forskningsmiljøerne og bedre vilkår for at tiltrække udenlandske forskere og specialister.
  • Flere kliniske forsøg, hvor ny medicin testes på patienter. De skal komme gennem smidigere processer og tættere samarbejde mellem hospitaler og virksomheder.
  • En nordisk udgave af den franske Tibi-model, der skal få pensionskasser og andre store investorer til at sætte flere penge i vækstvirksomheder.
  • Lavere skat på aktieindkomst, bedre mulighed for at trække underskud fra og fuld afskaffelse af fantomskat.

Ifølge Brian Mikkelsen har de danske pensionskasser et uudnyttet potentiale. Det kræver dog de rette rammer, hvis de skal investere mere i venturekapital, altså penge til unge og risikable selskaber. Morten Engsbye siger, at alle med en pensionsopsparing er en del af løsningen. Han påpeger, at kapitalen i dag langsomt søger mod andre dele af verden, hvor de store investorer er mere villige til at skabe job.

For almindelige danskere betyder det, at det i sidste ende kan blive deres egne pensionskroner, der skal holde fremtidens biotekselskaber i Danmark.

Hvad sker der nu?

Anbefalingerne er et udspil fra erhvervslivet og ikke vedtaget politik. Det er nu op til regeringen og Folketinget, om noget af det bliver gennemført. Dansk Erhverv påpeger, at den nuværende nationale life science-strategi udløber i 2027. Organisationen har også opfordret til, at regeringens ambitioner på området skal kunne ses i finansloven.

Kilder (6)
Grundfos Fonden giver Røde Kors 9 mio.
Alm. Brand henter forebyggelseschef
Novo gør klar til nyt fedmemiddel
SpaceX fanger rumskib i luften