Skip to content

Studentermedhjælper til Digitalt Design

Mindre business intelligence konsulenthus søger en driftig studentermedhjælp til en alsidig rolle med masser af udfordringer. Vi har behov for hjælp til opgaver indenfor digitalt design, der kan understøtte vores konsulentforretning. Derfor søger vi en kandidatstuderende, der kan hjælpe os et par dage om ugen mellem 8 og 16. Brænder du for at omsætte vidensprodukter til stærke grafiske løsninger, og vil du udvikle dine kompetencer i samarbejde med et ambitiøst konsulenthus, så er SVUNG stedet for dig.

Primære Opgaver

  • Udvikle design til dashboards og rapportering
  • Designe mockups og grafiske elementer til brug hos vores kunder
  • Optegne arbejdsprocesser og flows
  • Blandede grafiske opgaver til hjemmeside mm.

Opgaverne kredser om datavisualisering og storytelling gennem dashboards. Elsker du at finde den helt rigtige visualisering, der tydeligt og enkelt fortæller dataets historie, så er det dig vi leder efter. Vi forventer ikke du kan varetage disse opgaver selvstændigt fra dag ét, men ser gerne du har erfaring, kendskab eller interesse i ovennævnte arbejdsopgaver.

Din Profil

  • Du er selvkørende og forandringsparat
  • Mod på at arbejde med nye tekniske værktøjer
  • Interesseret i hvordan data kan skabe værdi for virksomheder
  • Vild med at tegne og følger med i design-trends

Er du samtidig klar på at tilslutte dig et ungt og entreprenørisk team, så sidder din profil lige i skabet. Der er stor fart på BI-konsulentbranchen på nuværende tidspunkt og vi ser derfor gerne du trives med faglige udfordringer. Vi ser gerne du har interesse i samspillet mellem grafik og forretning, og vil hjælpe vores kunder til at stå stærkere.

Du læser

  • Digital Design (Cand.it), Informationsvidenskab eller lignende

Hvis du kan gøre et godt stykke arbejde indenfor de nævnte rammer, hører vi meget gerne fra dig, selvom din uddannelse ikke hedder Digital Design. Det vigtigste er, at du har lyst og interesse i at hjælpe vores team og vores kunder med deres grafiske udfordringer, samt lære at arbejde med de værktøjer, der kan håndtere disse udfordringer.

Vi tilbyder

  • Fleksibilitet i forhold til eksamen og lignende
  • Gode vilkår, frokostordning og alt det kaffe du kan drikke
  • Udfordrende og lærerig arbejdsplads

Virksomheden

SVUNG er et konsulenthus, der lever af at hjælpe virksomheder med deres business intelligence løsninger. Vi er et mindre team på 6 mand, der holder til hos vores kunder og på vores kontor i Aahus C. Vi går mest op i at vores kunder er glade.

Kontakt, Spørgsmål og Ansøgning

Ansøgningsfrist er d. 1/8-2018 og tiltrædelse efter aftale.

Er du vores nye studentermedhjælper? Så send en ansøgning og et CV til nedenstående mailadresse. Kom meget gerne ind på i din ansøgning, hvorfor du finder datavisualisering interessant. Har du spørgsmål omkring stillingen, er du meget velkommen til at ringe eller skrive en mail.

Med venlig hilsen,

Andreas Hermansen, +45 24242525, job@svung.dk

Scroll To Top

For at forsætte med at bruge denne side skal du acceptere brugen af cookies. Yderligere information

Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedste mulige oplevelse. Ved at trykke på Ok acceptere du brugen af cookies.

Luk