SÅRBART DANMARK:
USA-stop kan koste 81.000 job
Danmarks økonomi hviler på USA, nogle få store eksportvirksomheder og udenlandsk arbejdskraft. I en ny bog regner ROCKWOOL Fondens forskningschef på, hvad der sker, hvis et af de tre ben ryger.
Næsten hver sjette krone, Danmark tjener på eksport, kommer fra amerikanske kunder. Hvis USA lukkede helt for danske varer, ville omkring 81.000 færre danskere være i arbejde fra den ene dag til den anden.
Det er et af tre ekstreme scenarier i bogen »Danmark i globaliseringen – fra medvind til modvind«, som udkom fredag 20. november. Bag den står Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden, og medforfatter Darnell Flemming Kiil. Pointen er, at dansk økonomi er kommet godt igennem årene efter finanskrisen, men at det er sket på et smallere fundament, end mange tror.
Det mærker almindelige danskere på to måder: på jobbet og over skatten. Et stop for eksporten til USA ville ifølge ROCKWOOL Fonden betyde omkring 25 mia. kr. mindre om året i de offentlige kasser. Det er penge, der ellers går til velfærd som skoler, sygehuse og ældrepleje.
Tre svage punkter
Forskerne peger på tre sårbarheder, som er vokset i takt med, at globaliseringen er gået i stå:
- USA fylder mere og mere. USA tog 17 pct. af Danmarks eksport målt i værdi i 2024 mod 15 pct. i 2022, viser bogen. Forskerne beskriver det amerikanske marked som stadig mere ustabilt.
- Få virksomheder bærer læsset. De 30 største eksportvirksomheder står for omtrent halvdelen af den danske eksport, og koncentrationen er steget markant siden 2020. Især medicinalbranchen trækker.
- Væksten er bygget på udenlandsk arbejdskraft. En stor del af væksten er kommet fra udenlandske medarbejdere, især fra Østeuropa.
Sådan går det, hvis det går galt
I det første scenarie lukker USA helt for dansk eksport. Ifølge bogens beregninger falder BNP, altså værdien af alt, hvad der bliver produceret i Danmark, med godt 5 pct. med det samme. Beskæftigelsen falder med omkring 2,5 pct., svarende til de 81.000 personer. Over tid kommer en del af jobbene igen, men et varigt tab på lidt over 1 pct. af BNP bliver hængende.
I det andet scenarie halveres efterspørgslen efter danske medicinalvarer. Branchen er vokset voldsomt: Medicineksporten svarede til knap 6 pct. af den samlede danske værditilvækst, altså den værdi, erhvervslivet skaber, i 2022 mod omkring 1,3 pct. i 1995. Halveres efterspørgslen, falder branchens værditilvækst med omkring 85 mia. kr., og omkring halvdelen af jobbene i branchen forsvinder.
I det tredje scenarie stopper arbejdskraftindvandringen. Her kommer regningen langsomt: Efter ti år er BNP omkring 2,7 pct. lavere og beskæftigelsen 3 pct. lavere. I 2050 er begge tal oppe på 5,5–5,6 pct.
Det gør ondt, men det kan klares
Forskningschefen understreger selv, at der er tale om tankeeksperimenter og ikke om forudsigelser:
»Scenarierne er ikke realistiske, men skal bruges til at illustrere, hvor sårbare vi er.«
– Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden
I samme pressemeddelelse fra ROCKWOOL Fonden siger han, at alle tre scenarier ville ramme beskæftigelse, velstand og de offentlige finanser mærkbart, men at dansk økonomi ville kunne komme igennem dem.
Bogen diskuterer også, hvordan Danmark kan gøre sin økonomi mere robust. Den kan hentes gratis som PDF hos ROCKWOOL Fonden.



