C25

DRAMA

SLAGTERIKRISE:

Danish Crowns motor mister halvdelen

Der er kø ved Danish Crowns slagterier, men koncernens største forretning tjente næsten halvt så meget som året før. Nu skal mere forædling redde landmændenes slagteri – og topchefen er allerede væk.

Foto: Toxophilus / Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0)

Der er kø for at komme ind på Danish Crowns slagterier. Landmændene står på venteliste for at få deres grise slagtet. Alligevel tjente koncernens største og vigtigste forretning næsten kun halvt så meget som året før.

Det fremgår af Danish Crowns årsrapport for regnskabsåret 2025/26, som andelsslagteriet har offentliggjort i dag. Selve Danish Crown-forretningen, der står for slagteri, forædling, Storbritannien og oksekød, fik et driftsresultat (EBIT, altså overskuddet fra den daglige drift) på 570 mio. kr. Året før var det 1.083 mio. kr. Det er et fald på næsten 47 procent.

Det rammer først og fremmest de 4.483 landmænd, der ejer Danish Crown og lever af at sælge deres dyr til slagteriet. Det er dem, der får overskuddet, og det er dem, der mærker det, når grisenoteringen falder. Den endte i år 2,21 kr. pr. kilo lavere end sidste år. Samtidig skal omkring 800 ledere og funktionærer forsvinde over de næste tre år.

»Ikke tilfredsstillende«

Danish Crown pakker det ikke ind. Formand Søren Skou og finansdirektør Anders Aakær Jensen skriver i årsrapportens hovedpunkter:

»Vores resultat for regnskabsåret 2025/26 var samlet set ikke tilfredsstillende.«

– Søren Skou, bestyrelsesformand, og Anders Aakær Jensen, Group CFO, Danish Crown

Det er formanden og finansdirektøren, der står på regnskabet, og ikke topchefen. Niels Duedahl forlod direktionen i november 2026, fremgår det af årsrapporten. Han blev ansat som koncernchef i august 2024 med opgaven at gennemføre en stor omlægning af slagterigiganten. Søren Skou, der tidligere var topchef i A.P. Møller – Mærsk, er formand for bestyrelsen.

For hele koncernen faldt Omsætningen med 4,4 procent til 62.536 mio. kr. Driftsresultatet før særlige poster faldt fra 1.631 mio. kr. til 1.126 mio. kr. Det betyder, at Danish Crown i gennemsnit tjente 1,8 øre i drift for hver krone, der kom ind. Året før var det 2,5 øre.

Grisekød i overflod

Forklaringen er især et marked, der flyder over med grisekød. Danish Crown skriver i årsrapporten, at overudbud har presset priserne. På det såkaldte industrimarked, hvor kødet sælges i store partier til andre virksomheder, faldt priserne med 3,29 kr. pr. kilo i løbet af året.

Industridelen er den, der har det sværest. Ifølge årsrapporten blev indtjeningen her ramt af flere ting på én gang: lavere værdi af biprodukter, et lager, der skulle sælges, mens priserne faldt, og en ændret noteringsstrategi, hvor flere penge sendes løbende ud til landmændene i stedet for at blive i slagteriet. Sidst på året kom der også forsinkelser i slagtningerne og højere produktionsomkostninger, som Danish Crown oplyser, at der var styr på ved årets udgang. Omsætningen fra salget til industrimarkedet faldt fra 28.568 mio. kr. til 24.914 mio. kr.

Allerede i maj, da halvårsregnskabet kom, advarede Danish Crown om, at bruttoavancen – det, der er tilbage af salget, når råvarerne er betalt – var faldet fra 14,2 til 11,8 procent i første halvår.

Der er dog også lyspunkter. Forædlingsdelen Danish Crown Foods leverede et stærkt resultat, og økologimærket Friland satte rekord i omsætning. Den britiske forretning forbedrede driften markant. Oksekødet i Danish Crown Beef tjente derimod mindre end året før, fordi kreaturerne blev dyrere, og efterspørgslen efter oksekød blev svagere.

Tallene i korte træk

  • Omsætning, koncernen: 62.536 mio. kr. (65.415 mio. kr. i 2024/25)
  • EBIT før særlige poster: 1.126 mio. kr. (1.631 mio. kr.)
  • EBIT i Danish Crown-forretningen: 570 mio. kr. (1.083 mio. kr.)
  • Årets resultat: 913 mio. kr. (788 mio. kr.)
  • Restbetaling til landmændene for grise og smågrise: 0,74 kr. pr. kilo (0,50 kr.)
  • Andelsejere: 4.483 (4.850)
  • Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte: 22.521 (23.156)

Bundlinjen snyder

Kigger man kun på bundlinjen, ser året bedre ud. Årets resultat steg nemlig fra 788 mio. kr. til 913 mio. kr. Men det skyldes især en engangsindtægt. Danish Crown stoppede salget af sin tyske fabrik i Essen og kunne derfor tilbageføre en tidligere Nedskrivning. De særlige poster gav samlet en indtægt på 245 mio. kr.

Gælden er faldet en smule. Den rentebærende nettogæld endte på 11.320 mio. kr., 592 mio. kr. mindre end året før. Men fordi indtjeningen er faldet, er gælden steget fra 3,6 til 4,3 gange driftsindtjeningen før afskrivninger. Til gengæld var den frie pengestrøm 1.559 mio. kr., op fra 1.252 mio. kr.

Landmændene får en restbetaling på i alt 744 mio. kr. for grise, søer og kreaturer. For grise og smågrise er den højere end sidste år, mens kreaturejerne får mindre: 0,80 kr. pr. kilo mod 1,10 kr. året før. Danish Crown fastholder ifølge årsrapporten den højeste grisenotering i Danmark, og afstanden til den tyske notering er nu 1,06 kr. pr. kilo. Men på kreatursiden erkender slagteriet, at det ikke har den førende notering.

Der er også færre ejere til at dele kagen. Antallet af andelsejere faldt i løbet af året fra 4.850 til 4.483.

Redningsplanen: Mere bacon, færre bulkvarer

Svaret på krisen er at forædle mere af kødet i stedet for at sælge det som råvare. Jo mere kødet bliver til bacon, pålæg eller burgerbøffer, jo mere kan Danish Crown tage for hvert kilo, og jo mindre afhænger slagteriet af det svingende industrimarked.

Ifølge årsrapporten er ambitionen at forædle en markant større del af grisekødet fra andelsejerne i de kommende år. Der står dog intet konkret mål for, hvor stor andelen skal blive. To skridt er allerede taget: I Polen forædles nu dansk grisekød fra yderligere 300.000 grise om året, og i august 2026 startede en ny fabrik i Vejen, der laver burgerbøffer til en kunde i storkøkkenbranchen i Danmark, Sverige og Finland.

Idéen er ikke ny, og den kommer oven i en stor omlægning af selve organisationen. Den 1. juni 2026 meddelte Danish Crown, at en række fælles funktioner skulle samles i en ny organisationsmodel. Planen skal ifølge årsrapporten give effektiviseringer for omkring 500 mio. kr. og koste omkring 800 lederstillinger og funktionærjob over tre år.

Samtidig har Danish Crown lavet ejermodellen om. Landmændene skal nu have leveringsrettigheder for at levere dyr til slagteriet. Modellen blev indført 1. maj 2026 og får virkning fra 1. oktober 2026.

Hvad sker der nu?

Danish Crown forventer en omsætning på 60–65 mia. kr. i regnskabsåret 2026/27 og et driftsresultat før særlige poster på 1,2–1,6 mia. kr. Den Guidance spænder altså fra en lille fremgang til næsten samme niveau som i 2024/25.

Usikkerheden er stor. Danish Crown peger selv på fortsat overudbud af grisekød, færre kreaturer, told og nye krav fra 2027, blandt andet kvælstofreguleringen og den såkaldte trepartsaftale om landbrugets klima- og miljøaftryk. Dyresygdomme og adgangen til nok dyr står også højt på slagteriets egen risikoliste.

Det, der skal holdes øje med, er tre ting: Hvem bliver ny topchef, får forædlingsplanen konkrete mål, og kan noteringen til landmændene komme op igen? Bestyrelsen har ifølge årsrapporten gjort det til årets vigtigste opgave at gennemføre den nye organisationsmodel og omlægningen over de næste tre år.

Kilder (5)
Danish Crown skifter topchefen ud
Topchefs bemærkning truer USA-fusion
FLSmidths finanschef ryger på stedet
Nvidias pengechef overtager tronen