SKOLELUKNINGER:
Halv milliard skal redde landsbyskoler
Regeringen og to støttepartier sender 500 mio. kr. til ti kommuner for at forhindre skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser aftalen, men kritiserer, at friskolerne og resten af landkommunerne står udenfor.
I mange danske landsbyer er friskolen den sidste skole, der er tilbage. Alligevel kan den ikke få del i den halve milliard, som regeringen nu sætter af til at holde liv i de små skoler på landet. Det ærgrer Landdistrikternes Fællesråd, som ellers kalder aftalen et vigtigt skridt.
Regeringen har sammen med Enhedslisten og Alternativet lavet en aftale, der giver 500 mio. kr. frem mod 2030 til at forebygge skolelukninger. Pengene går til ti kommuner, hvor både børnetallet og indbyggertallet falder. Det oplyser Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse onsdag den 18. november 2026. Af pressemeddelelsen fremgår det ikke, hvilke ti kommuner der får pengene.
Ti kommuner – resten må vente
Fællesrådet er en interesseorganisation for landdistrikterne og glæder sig over, at der endelig kommer penge. Organisationen peger dog på, at der også ligger lukningstruede skoler i mange andre land-, ø- og yderkommuner, og at de ikke får noget fra den nye pulje.
Ifølge formand Steffen Damsgaard mister en landsby langt mere end undervisningen, når skolen lukker. Skolen er også det sted, hvor foreninger, fritidsliv og kultur mødes. Han mener, at alle land-, ø- og yderkommuner med små skoler skal have tilskud med det samme, hvis lukninger skal undgås de næste tre år. Om de 500 mio. kr. kunne have rakt til flere kommuner med samme effekt, vil han ikke afgøre uden en nærmere analyse.
Friskolerne står udenfor
Den endelige aftale slår fast, at pengene kun må bruges på folkeskolerne i de udvalgte kommuner. Friskoler er derfor ikke med, selvom Fællesrådet tidligere har bedt om, at de blev omfattet.
Det er ikke en lille detalje. I en pressemeddelelse fra september oplyste Fællesrådet, at over halvdelen af landdistrikternes skoler med under 100 elever er friskoler. For en børnefamilie i en landsby er det vigtigste, at der ligger en god skole tæt på – ikke om kommunen eller en forening driver den, lyder argumentet fra Fællesrådet.
»Vi skal ikke sætte folkeskoler og friskoler op imod hinanden.« – Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, i en pressemeddelelse 18. november 2026
339 skoler er lukket
Puljen kommer efter mange års lukninger. Ifølge Fællesrådets egen opgørelse fra september er 339 folkeskoler lukket siden kommunalreformen i 2007. I landkommunerne lukkede 43 pct. af folkeskolerne mellem 2007 og 2023, oplyste organisationen samtidig.
Da regeringen lagde op til puljen i sit finanslovsforslag i september, skrev Fællesrådet, at der var tale om 125 mio. kr. om året i fire år. Allerede dengang advarede organisationen om, at pengene nok ville komme for sent til at redde skoler, som kommunerne havde besluttet at lukke i deres budgetter for 2027.
Ifølge Fællesrådet er problemet i bund og grund kommunernes økonomi. En midlertidig pulje til ti kommuner kan redde de mest truede skoler på kort sigt, men den ændrer ikke på, at land-, ø- og yderkommunerne generelt er hårdt pressede. Det rammer den lokale service, og skoler lukker hvert år, skriver organisationen.
Hvad sker der nu?
Fællesrådet opfordrer aftalepartierne til at lave en ekstra, målrettet støtteordning til de små skoler i alle landdistriktskommuner og en særskilt ordning til friskoler på landet. Det må ikke ske ved at skære i de penge, de ti kommuner nu har fået lovet, understreger organisationen.
På længere sigt peger Fællesrådet på en reform af tilskuds- og udligningssystemet – den ordning, hvor staten og de rige kommuner sender penge til de kommuner, der har lavere skatteindtægter eller højere udgifter. Fællesrådet mener, at systemet er brudt sammen, og at en reform bliver afgørende for, om alle kommuner kan levere den basale velfærd.
Uden skoler risikerer landsbyerne, at børnefamilierne vælger at bosætte sig andre steder, advarer organisationen.


