Hundredvis får svar om strøm

Elbusser uden ladestandere. Fabrikker, der ikke kan skifte gaskedlen ud med en varmepumpe. Sådan har virkeligheden set ud for en række danske virksomheder, mens de har ventet på én ting: plads i elnettet. Fredag den 13. november begyndte svarene at komme.

Energinet, det statslige selskab bag landets store elledninger, fordeler nu igen kapacitet til nyt elforbrug og ny elproduktion. Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet. Dermed er det slut med et stop for nye aftaler, der har varet siden den 2. marts – over otte måneder.

Men ikke alle får et ja. Nogle bliver stående i køen og må vente på næste runde, som formentlig først kommer i første halvår af 2027. Det oplyser Green Power Denmark, der er brancheorganisation for blandt andre de lokale elnetselskaber.

Hold øje med indbakken

Svarene kommer ad to veje. Virksomheder, der har søgt om at blive koblet direkte på Energinets net, får besked fra Energinet selv. Alle andre skal høre fra deres lokale elnetselskab.

Netselskaberne har nemlig også ventet. De har ikke kunnet love deres kunder noget, før Energinet havde regnet færdig på, hvor meget plads der er tilbage. Nu får de at vide, hvor mange kunder de store ledninger kan forsyne i hvert lokalområde.

De fleste ansøgere i de to første kategorier kan regne med svar fra deres netselskab mellem november og januar, skriver Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Køen er delt i fire kategorier, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget som del af en akutplan for elnettet:

• Kategori 1: Husstande, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner som sundhed, forsvar og beredskab. Grænsen for mindre virksomheder går ved et behov på højst 3 megawatt, oplyser Dansk Erhverv.
• Kategori 2: Modne projekter, der skal elektrificere transport, varme og industri, samt blandt andet vedvarende energi, biogas, CO2-fangst og brint.
• Kategori 3 og 4: Energilagring som batterier og andre store forbrugsprojekter, herunder datacentre.

Sådan gik elnettet i stå

Problemet ligger i transmissionsnettet – de store højspændingsledninger, som Green Power Denmark kalder elnettets motorveje. Herfra sendes strømmen ned i de lokale net, der fungerer som landeveje ud til boliger og virksomheder.

Efterspørgslen efter at komme på nettet er vokset så hurtigt, at motorvejene flere steder er fyldt op. Forløbet i korte træk:

• 2. marts 2026: Energinet indfører en pause på tre måneder for nye aftaler om tilslutning af store kunder.
• 27. maj: Energinet præsenterer en ny model og melder, at nye aftaler først bliver underskrevet til efteråret.
• 29. juni: Regeringen og en række partier indgår en politisk forståelse om en akutplan for elnettet.
• 1. oktober: Folketinget vedtager loven, der skal prioritere i køen, ifølge Green Power Denmark.
• 13. november: Energinet begynder at fordele kapacitet igen.

Fremover bliver pladsen delt ud i samlede runder – såkaldte puljekørsler – i stedet for efter først til mølle.

Plads til det dobbelte

Den gode nyhed for almindelige danskere: Der er plads til den forventede vækst i elforbruget hos husholdninger, små virksomheder og kritiske funktioner. Det slår Energinet fast. Elbilen og varmepumpen er altså ikke i fare.

Ifølge Energinet er der samlet fundet plads til en fordobling af både det elforbrug og den elproduktion, der er tilsluttet i dag, når man tæller allerede indgåede aftaler med.

Tallene bag er store. De opgøres i gigawatt (GW), som er et mål for, hvor meget strøm der kan trækkes på én gang:

• Danmarks højeste elforbrug ligger på ca. 7 GW, oplyste Energinet i oktober.
• Der er allerede indgået aftaler om 7 GW nyt forbrug, og yderligere 8 GW er reserveret til fremtidigt forbrug i kategori 1.
• Fra 2020 til 2025 blev der tilsluttet 3,8 GW forbrug og 6,2 GW produktion.
• I kategori 2 overstiger ønskerne pladsen med ca. 0,3 GW forbrug og ca. 2,5 GW produktion.
• Energinet er i gang med at investere over 100 mia. kr. i at udbygge nettet og har knap 200 anlægsprojekter.

Energinet forventer fortsat, at hovedparten af de forbrugsprojekter i kategori 2, der er klar til at blive tilsluttet, kan få det, de har bedt om. Men mulighederne svinger meget fra landsdel til landsdel. Værst ser det ud for ny elproduktion i områder, hvor der i forvejen produceres meget strøm.

Flaskehalsen i afkørslen

Ét sted driller særligt: den såkaldte skilleflade. Det er punktet i højspændingsstationerne, hvor strømmen bliver sat ned i spænding og sendt fra Energinets net over i de lokale net. Tænk på det som afkørselsrampen fra motorvejen.

De seneste måneders analyser har vist, at rampen nogle steder er for smal, oplyser Green Power Denmark. Kunder i de områder må vente på mere dialog mellem netselskaberne og Energinet, før de kan få et tilbud.

Energinet ejer transformerne og har ansvaret for at udbygge forbindelserne. Selskabet oplyser, at en række stationer er udpeget til opgradering, og at arbejdet er i gang flere steder. Inden for det næste halve år forventer Energinet at kunne sige, hvornår de berørte kunder kan komme på.

Kritik: Byg mere – og hurtigere

Green Power Denmark glæder sig over, at svarene nu kommer. Men organisationens teknologidirektør, Jørgen S. Christensen, kalder det samtidig ulykkeligt og frustrerende, at nogle ansøgere stadig må væbne sig med tålmodighed.

»Der skal bygges markant mere, og det skal gå hurtigere end i dag.«

– Jørgen S. Christensen, teknologidirektør i Green Power Denmark, pressemeddelelse 13. november 2026

Et større net tager dog flere år at bygge. Derfor peger han på to genveje. Den ene er en ordning med begrænset netadgang for kunder i de lokale net, hvor kunden accepterer, at strømmen kan blive skruet ned, når nettet er presset. Den mangler stadig at blive godkendt, og Energinet skriver selv, at godkendelsen hos Forsyningstilsynet er usikker.

Den anden er at presse mere strøm gennem de ledninger, der allerede hænger der – for eksempel ved at sætte flere ledninger på eksisterende master eller lade luftledningerne blive varmere. Det har Energinet selv foreslået.

Energinets konstituerede administrerende direktør, Søren Dupont Kristensen, erkender i selskabets pressemeddelelse, at det ikke er tilfredsstillende, at ikke alle kan få den kapacitet, de ønsker.

Også Dansk Erhverv har advaret. Da Energinet i oktober varslede genåbningen, kaldte organisationen stoppet historisk og skrev på sin hjemmeside, at kapacitetskrisen langt fra er løst.

Hvad sker der nu?

De kommende uger og måneder bliver afgørende for de virksomheder, der står i kø:

• November–januar: De fleste i kategori 1 og 2 får svar fra deres netselskab, ifølge Green Power Denmark.
• Anden halvdel af november: Energinet svarer de projekter i kategori 3 og 4, der er klar til tilslutning. Her er det fortsat meget svært at få plads, særligt for store datacentre og batterier, der ikke står sammen med fx en solcellepark.
• Det næste halve år: Energinet vil give klarhed om, hvornår de pressede stationer er opgraderet.
• Første halvår af 2027: Næste pulje ventes offentliggjort, ifølge Green Power Denmark. Den gælder dem, der fik besked om at blive i køen.

Har din virksomhed en ansøgning liggende, er rådet fra Green Power Denmark enkelt: Hold øje med indbakken.